mandag den 31. oktober 2011

Flytning af buksbom


Vi er blevet de lykkelige ejer af en lille campingvogn, pludselig var den der, i den rigtige stand og til den rigtige pris og så var det bare om at slå til.
Men sådan en skal jo også stå et sted, så jeg måtte af med ca. halvdelen af min lille rosenhave i forhaven:o(  Jeg har heldigvis ikke fået bestilt en masse roser, som der så ikke lige er plads til.
Så her i week-ende har jeg flytte en masse buksbom og har plantet dem mellem det gule bed og trægangen inde til havestuen. 
Det skal nok blive pænt med en stedsegrøn hæk der.






"Gæstehytte" med egen rosenhave:o)


Og så er der lidt, der stadig blomstre her i haven

Rose Golden Celebration


 Dahlia Etheral


 Dahlia Karma Lagoon


Dahlia Nuit d'ete 


 Rose "Menja"


 Rose Paul Transon


Ærte blomst


Mange efterårs hilsner 
fra

mandag den 24. oktober 2011

Nu med sten

Så kom stenene endelig og jeg har knoklet i week-ende med at få dem lagt på stierne.
Jeg syntes resultatet er blevet godt, men jeg skal nok bruge vinteren på at finde ud at hvad jeg kan kante stierne med, for jeg får da rodet jord og sten sammen, hvis ikke der kommer en kant der kan afgrænse dem.
Herunder hvor stien snor sig hen til skovbedet har jeg plantet blå og lilla blomster.
   


Herunder det gule bed, med gule, lysegule, creme og hvide blomster



Kunne ikke dy mig for at lave lidt efterårs hygge på den lille plads i det gule bed.



Ha' en dejlig aften

Knus

mandag den 17. oktober 2011

Mens jeg venter

Jeg venter stadig på stenene til stierne, der gik ellers ikke mange dage før der stod en big bag i indkørslen, men det var de forkerte sten. Jeg havde bestilt sø perlesten, men dem jeg fik leveret, var da godt nok perlesten, men bakkemateriale, hvor der er rester af ler og kalk i, og de er ikke nær så pæne som sø materiale.
Firmaet lovede at bytte dem, men det er så ikke sket endnu, og jeg er ved at være lidt irriteret, vil jo gerne  få lagt stenene inden det bliver alt for koldt.

Nå men ikke mere brok nu, jeg vil vise jer denne lille skønhed, "Persicaria Capitata" og på dansk "Hoved-pileurt". Jeg havde den sidste år som bunddækken i en stor potte, men glemte at tage den ind da det blev frost, og det overlevede den ikke. Men den har sået sig selv i mellem fliserne, så jeg har været ude for at lirke nogle af dem op for at få dem ind til overvintring i udestuen.
Det er en super sød lille krybende sag som hurtigt dækker bunden af en stor potte. 
Jeg har ikke prøvet at plante den ud i bedene så jeg ved ikke om den evt. vil overvintre i jorden.




Som I kan se blomstre den rigtig meget.
Foto lånt fra nettet

Til sidst skal I lige hilse på den lille søde frømand, som jeg fandt på et lille loppemarked i week-enden.
Han måtte bare med hjem:o)




onsdag den 5. oktober 2011

Stier i bedene



To week-ender i træk med godt vejr, det er næsten for godt til at være sandt, jeg har udnyttet det gode vejr, og har lavet stier i mine 2 store bede. Efter vi har sat hundehegn op rundt om bedene, er det blevet rigtigt svært at luge og jeg syntes jeg har haft svært ved at få plantet bedene til, så de blev pæne, det har været en værre rodebutik. Så nu har jeg lavet stier i bedene efter inspiration fra Charlotte's smukke stenstier, dog i mindre udgave.




 I det gule bed har jeg, for enden af stien, lavet en lille siddeplads i bedet, stærkt inspireret af Dorthe's lille terrasse som er omgivet af bede. Jeg forestiller mig, at det vil være som at sidde i uendelige solstråler i haven. Nu venter jeg bare på et ordenligt læs sten bliver læsset af ude i indkørslen og så er det igang med muskeltræningen igen :0)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...