søndag den 20. november 2011

God nat, Dahlia




Så har jeg fået gravet mine Dahliaer op og sat dem i kælderen.  Jeg opbevare dem lidt anderledes end det der er anbefales at man gør. Jeg skyller ikke jorden af og tørre dem inde de gemmes væk, men graver dem op med en god klump jord og sætter dem i potter. Her får de så lov at tørre en smule op, så jorden ikke er dyng våd og sætter dem så i kælderen (et køligt viktuialerum).
På denne måde er knoldene tykke og saftige til foråret.
Jeg har brugt denne metode i nogle år nu, og har ikke mistet nogle af Dahliaerne endnu 7-9-13;o)


Labels, så jeg kan se hvem der er hvem.



Håber I har haft en dejlig week-end.

mandag den 7. november 2011

Øjenbæ bolden er grebet

Nu har jeg gået hele sommeren og slået knuder på mig selv for ikke at få grimme affaldsvogne og affald med på mine billeder, så det er helt befriende at se at jeg ikke er den eneste der har rod på matriklen;O)

Mellem huset og garagen har vi et overdækket areal hvor der står cykler, tørrestativ affaldsbøtter osv, men efter vi også er begyndt at bruge det til opbevaring af brænde så er alt det uskønne komme længere ind i haven.

Når man sidder nede på terrassen ved det hvide skyggebed og kikker op gennem pergolaen er det ikke det kønnest point of vue og jeg går og spekulere på om jeg kan halvere åbningen for enden af pergolaen med rionet og slyngplanter, for at skygge lidt for rædslerne. Desværre kan man også se det oppe fra terrassen ved havestuen, så der skal jeg også have udtænkt noget afskærmning.


En anden rædsel er en stribe jord som er blevet afskåret fra resten af haven da vi byggede havestuen og træ terrassen. Den har i flere år ligge brak og været fyldt med ukrudt fordi vi her på matriklen ikke kunne blive enige om belægningen.
Jeg ville gerne have en gårdhave med teglbelægning men gemalen syntes ikke det er en særlig god ide med flere flise-terrasser op mod huset pga. af alt den nedbør som vi i verden får mere og mere af, og det kan han jo have ret i.
Så vi er nu blevet enige om en træ terrasse og det bliver forhåbentlig til næste år.


Set oppefra er det den lille tange til venstre for huset.

Set fra træ terrassen

Og så er det slut med flere ugly billeder herfra.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...